... og lidt andre klicheer
Steder: Tokyo, Hiroshima, Kyoto, Takayama, de japanske alper
Det har jeg oplevet: Ingen rejseblog er komplet uden et klichefyldt indlæg om at selve rejsen er en oplevelse i sig selv. Livet er det der sker for dig, mens du har travlt med at lægge andre planer - den slags intetsigende betragtninger, som enten er universelt sande eller helt forkerte. Sandheden for mig er, at Taj Mahal var en noget større oplevelse end togturen til Agra. Selvfølgelig. Men når det så er sagt, så er transporttiden også en oplevelse. Forskellen på folks opførsel i metroen i Delhi og Tokyo er slående. I Delhi maser folk inde fra toget for at komme ud mens folk udefra maser for at komme ind. Som en offensiv og en defensiv linje i amerikansk fodbold, hvor der en sjælden gang kommer en person igennem. I Tokyo står folk pænt i en kø og venter på at alle er kommet ud af metroen.
Shinkansen var også en oplevelse. 300 kilometer i timen og en næsten utrolig rettidighed. I går gik jeg så all-in på at transporten også skulle være en oplevelse og tog over de japanske alper i stedet for rundt om. Turen fra Takayama til Narita kunne vidst have været klaret med tre toge på seks timer. Jeg tog alperuten og brugte i alt 17 timer inklusiv lidt pauser. Det blev til seks toge, to kabelbaner, to trolleybusser, to almindelige busser, en svævebane og omkring en kilometer til fods. Og det var det hele værd, men det siger billederne forhåbentlig mere om end noget jeg kan skrive.
I dag kan jeg se frem til endnu en speciel oplevelse på rejsen. Selve definitionen på en jordomrejse, passagen af datolinjen. Klokken er nu 16 i Tokyo og jeg skal flyve om lidt over en time. Klokken tyve minutter over 11 i formiddags ankommer jeg til LA efter 10 timer i flyet. Er der i øvrigt nogen der kan huske, hvordan det lykkedes Phileas Fogg at rejse halvvejs rundt om jorden uden at opdage, at han var på en anden dag end alle andre?
Steder: Tokyo, Hiroshima, Kyoto, Takayama, de japanske alper
Det har jeg oplevet: Ingen rejseblog er komplet uden et klichefyldt indlæg om at selve rejsen er en oplevelse i sig selv. Livet er det der sker for dig, mens du har travlt med at lægge andre planer - den slags intetsigende betragtninger, som enten er universelt sande eller helt forkerte. Sandheden for mig er, at Taj Mahal var en noget større oplevelse end togturen til Agra. Selvfølgelig. Men når det så er sagt, så er transporttiden også en oplevelse. Forskellen på folks opførsel i metroen i Delhi og Tokyo er slående. I Delhi maser folk inde fra toget for at komme ud mens folk udefra maser for at komme ind. Som en offensiv og en defensiv linje i amerikansk fodbold, hvor der en sjælden gang kommer en person igennem. I Tokyo står folk pænt i en kø og venter på at alle er kommet ud af metroen.
Shinkansen var også en oplevelse. 300 kilometer i timen og en næsten utrolig rettidighed. I går gik jeg så all-in på at transporten også skulle være en oplevelse og tog over de japanske alper i stedet for rundt om. Turen fra Takayama til Narita kunne vidst have været klaret med tre toge på seks timer. Jeg tog alperuten og brugte i alt 17 timer inklusiv lidt pauser. Det blev til seks toge, to kabelbaner, to trolleybusser, to almindelige busser, en svævebane og omkring en kilometer til fods. Og det var det hele værd, men det siger billederne forhåbentlig mere om end noget jeg kan skrive.
I dag kan jeg se frem til endnu en speciel oplevelse på rejsen. Selve definitionen på en jordomrejse, passagen af datolinjen. Klokken er nu 16 i Tokyo og jeg skal flyve om lidt over en time. Klokken tyve minutter over 11 i formiddags ankommer jeg til LA efter 10 timer i flyet. Er der i øvrigt nogen der kan huske, hvordan det lykkedes Phileas Fogg at rejse halvvejs rundt om jorden uden at opdage, at han var på en anden dag end alle andre?
Sushi er billigt i Tokyo, og hyggeligt at spise sammen med japanerne
Det mest populære tempel i Tokyo
Kirsebærtræerne er egentlig sprunget ud i Japan, men de havde på en eller anden måde fået klistret nogle blomster på det her. Og nej, det er ikke plastik.
Tokyos havn er fyldt med højhuse men tom for mennesker
Stranden i Tokyo havn med udsigt mod byen
Solnedgang over Tokyo
So ein ding muss wir auch haben...
Tokyo by night
klokken 8.15 sprang bomben over Hiroshima
Her sprang bomben, og det meste af det centrale Hiroshima blev til aske
På stedet hvor bomben sprang er der i dag en park, med fredsflammen. Flammen brænder så længe der er atomvåben.
Fandt en ret cool bar i Hiroshima ... ikke helt på niveau med Glenten, men næsten
Shinkansen kan køre pænt hurtigt
Japansk have i Kyoto
Tempel i Kyoto
Paladset i Kyoto
Flod i udkanten af Kyoto
Bambusskov
Tempel
Det år var snedriverne 16 meter høje i midten af maj
De japanske alper
Flere alper
Sø bag dæmning i de japanske alper
Ingen kommentarer:
Send en kommentar